torsdag den 6. december 2018

En fed taske


Det er lidt sjovt, jeg elsker at dele mine opskrifter med jer, men jeg er ikke selv god til at følge en opskrift slavisk. Her er ofte kaos med garn alle vejen. Har altid gang i mange projekter samtidig.
Sommetider får jeg en idé som bare skal prøves af med det samme og jeg får ikke opskriften skrevet ned. Sådan var det med denne fede taske. Hæklet med et lækkert blødt pelsgarn. 

Garnet har jeg fået af en nabo og fik med det samme ideen til en taske. Men først da jeg fandt taskebund og hanke hos Gavstrikken opstod den endelige idé. Og jeg måtte i gang  med det samme.

Der var huller langs bunden og toppen, som hæklenålen kunne komme igennem. 
Jeg slog masker op langs taskebunden og hæklede stangmasker i omgange rundt om taskebunden, mens jeg tog nogle masker ind engang i mellem,  så toppen kom til at passe til hanken. Hanken blev til sidst syet på. Og den fedeste taske var færdig.

Er sikker på at tasken kan laves i noget andet sjovt garn og at en gammel taskebund og tasketop sagtens kan bruges.

Jeg er i øjeblikket ved at lave en strikket model.
Og jeg har taget billeder af processen som jeg selvfølgelig vil dele med jer når tasken er færdig. 

God fornøjelse
Og fantastisk dag 


søndag den 30. september 2018

Rund pude


Rund pude 
I tunesisk hækling 

Jeg har brugt:
Tunesisk hæklenål nr 5
2 nøgler brun Cosy fra Go Handmade
2 nøgler beige Cosy fra Go  Handmade
En rund pude str 50 cm i dia
En stor træknap fra Go Handmade 
Stof til bagsiden eller lav 2 stk og sy dem sammen


Hækl 38 lm med beige og lav en start række 
(En start række er en frem række og en tilbage række over alle maskerne.)

Herefter

1.  Frem række - hækl 36 masker - (saml masker op, så der er 36 masker på nålen)
 Tilbage række - hækl 36 masker - (hækl maskerne af nålen)

2.  Frem række  - hækl 34 masker - (saml masker op, så der er 34 masker på nålen)
Tilbage række - hækl 34 masker - (hækl maskerne af nålen)

Fortsæt på denne måde med 2 mindre på hver række, til der er 2 masker tilbage på nålen.

Skift til brun
Hækl en række over alle 38 masker
Gentag som med beige

Lav i alt 12 kiler

Sy cirklen sammen på vrangsiden
Sy hullet i midten sammen


Lav en mere, eller sy stof på bagsiden.
Kom puden i
Sæt en stor træknap i midten af puden


God fornøjelse 

søndag den 23. september 2018

Tunesisk hækling


Sidste weekend deltog jeg i en workshop med Pernille Cordes
Hun underviste i tunesisk hækling 
Og hold da op hvor er hun god, hun kan varmt anbefales.


Jeg havde det lækre Cosy garn med
Den måde det er spundet på, gør det helt fantastisk til tunesisk hækling 


Vi lærte nogle små fif til farveskift 
Og flotte side kanter


Vi lærte også om farveskift midt i arbejdet
Igen med små fif til hvordan det bliver pænt og holder


Vi lærte også at hækle rundt
Og igen med farveskift
Og flotte kanter
Pernille fortalte også om hæklenåle og meget mere

Jeg er i øjeblikket i gang med en pude, så hold øje med bloggen
Der kommer snart mere tunesisk hækling


mandag den 17. september 2018

Rygsæk med krydsende stangmasker.


Til rygsækken har jeg brugt 7 nøgler bomuldsgarn  8/8
Og hæklenål 3,5
En trykknap, 2 karabinhager,  2 ringe
+ stof til foer 

Start med bunden af rygsækken som hækles i omgange
Hver omgang afsluttes med en km i omgangens første maske
Og starter med 2 lm.

1.  8 hstgm i MR   (8)
2.  2 hstm  i hver maske  (16)
3.  1 hstm, 2 hstm i næste maske   (24)
4.  2 hstm,  2 hstm i næste maske  (32)
5.  3 hstm, 2 hstm i næste maske   (40)
6.  4 hstm,  2 hstm i næste maske  (48)
7.  5 hstm,  2 hstm i næste maske  (56)
8.  6 hstm,  2 hstm i næste maske   (64)
9.  7 hstm,  2 hstm i næste maske   (72)
10.  8 hstm,  2 hstm i næste maske   (80)
11.  9 hstm,  2 hstm i næste maske  (88)
12.  10 hstm,  2 hstm i næste maske  (96)
13.  11 hstm,  2 hstm i næste maske   (104)
14.  12 hstm,  2 hstm i næste maske   (112)
15.  13 hstm,  2 hstm i næste maske   (120)
16.  14 hstm,  2 hstm i næste maske   (128)

Nu starter siderne med krydsende stangmasker 
Der hækles stadig rundt i omgange
Hver omgang afsluttes med en km i  omgangens første maske 
Og starter med 3 lm

17 - 38.  Krydsende stangmasker i hver maske 
(Spring en maske over, 1 stgm,  1 stgm i den maske der blev sprunget over)  (128)
39.  Start med 1 lm og derefter 1 fm i hver maske   (128)
40.  Start med 3 lm og derefter  en stgm i hver maske   (128)
41.  Start med 1 lm og derefter en fm i hver maske   (128)
Hæft


Klap.

Klappen hækles i rækker
Vend hver række med 2 lm

1.  Start 16 masker fra hvor du sluttede
Sæt nålen til og hækl 32 hstm   (32)
2 - 10.  1 hstm i hver maske   (32)
11.  2 hstm  sammen,  28 hstm,  2 hstm sammen  (30)
12.  2 hstm  sammen,  26 hstm,  2 hstm sammen   (28)
13.  2 hstm sammen,  24 hstm,  2 hstm sammen   (26)
Hæft


Skulder remme 

Der skal laves 2 stk
Remmene hækles i rækker 
Vend hver række med 2 lm

1.  Start med 10 lm + 2 vlm
2.  1 hstm i 3. maske fra nålen,  en hstm i hver maske  (10)
3 - 72.  1 hstm i hver maske   (10)
73.  2 hstm sammen,  6 hstm,  2 hstm sammen   (8)
74.  2 hstm sammen,  4 hstm,  2 hstm sammen   (6)
75.  2 hstm sammen,  2 hstm,  2 hstm sammen   (4)
76.  En hstm i hver maske  (4)
77.  2 hstm  i første maske,  2 hstm,  2 hstm i sidste maske   (6)
78.  2 hstm i første maske,  4 hstm,  2 hstm i sidste maske   (8)
79.  2 hstm i første maske,  6 hstm,  2 hstm i sidste maske   (10)

Sy skulderremmene  fast midt bag ved klappen
I den anden ende af remmene monteres en karabinhage.

Strop til ring.

Der skal laves 2 stk.
Der hækles i rækker
Hver række vendes med 2 lm.

1. 10 lm + 2 kvm
2.  1 hstm i hver maske (10)
3.  2 hstm sammen,  6 hstm,  2 hstm sammen   (8)
4.  2 hstm sammen,  4 hstm,  2 hstm sammen   (6)
5.  En hstm i hver maske   (6)
6.  2 hstm i første maske,  4 hstm,  2 hstm i sidste maske   (8)
7.  2 hstm i første maske,  6 hstm,  2 hstm i sidste maske. 

Kom en ring i hver strop og sy dem bag på, ved rygsækken bund.

Hækl en snor af lm
Hækl tilbage med km

Kom snoren i rygsækken som nu kan lukkes
Sy et foer med samme mål som rygsækken og sy det i rygsækken. 

God fornøjelse

mandag den 16. juli 2018

Langt om længe


For meget længe siden var jeg med en Facebook gruppe på virksomheds besøg hos Go Handmade

Et fantastisk arrangement med søde mennesker og en masse indtryk og ny inspiration

Vi fik alle skønne gaver med hjem
Jeg fik bl.a et hækle kit til musen Arno


Så nu langt om længe har jeg lavet Arno
Han har fiskestang og han er god til at fange fisk. I dag har han fyldt hele spanden med fisk


Han elsker at sidde i skyggen ved zinkbaljen og fylde sin spand med fisk


Tak fordi du læste med
Håber du lod dig inspirere

tirsdag den 10. juli 2018

Mit nye fristed


En af årsagerne til at der har været meget stille her på bolggen
Er mit nye fristed.


Et sted hvor jeg kan slappe af og være kreativ
Et sted hvor dagen bliver fejret og flaget hejst
Et sted som kræver en kærlig hånd


Hvor sol og vejret nydes på terrassen 
Og hunden følger mig overalt 


Her er nok at gå i gang med
Og idéerne er mange


Her er udsigten fra en anden terrasse 
Her sidder jeg ofte og udtænker nye idéer 


Her er blomster 
Og små gæs i krukker


Skønne duftende blomster


Vand i baljer
(Har en idé om åkander/Nøkkeroser)


En and og zink-spand og -balje fundet på et loppemarked


Smukke patinerede ænder og endnu en zinkbalje


Pletter i luften med krone på
Betonkrukken er en jeg lavede sidste år


Flere blomster i krukker


Blomster i en gammel altankasse

Fliser til havelågen er blevet lagt
De ligger ikke helt plan, men man kan komme og gå uden at slæbe jord med ind i huset.
Her er mange muligheder for kreativitet
Og jeg glæder mig til at sætte mit personlige præg på dette lille havelod

Tak fordi du læste med

mandag den 9. juli 2018

Gammel bænk har fået nyt liv


For mange år siden lavede min far denne bænk af en gammel karlekammer seng.
Bænken har i flere år stået på loftet hos min søster, da jeg ikke havde plads til den, det har jeg nu.

Bænken skulle stå i mit nye fristed. Men den skulle også have et nyt look
Jeg startede med at tage betrækket af og vaske bænken i grundrens


Derefter  gav jeg bænken et lag spærregrunder
Og et lag kalkmaling med farven Vadehav fra kalkmaling.dk


Til sidst har bænken fået en gang klar voks
Og er nu klar til at blive brugt i mit nye fristed


Fristedet skal jeg nok fortælle mere om
For det er her Jeg nyder livet og er kreativ

Tak fordi du læste med

tirsdag den 1. maj 2018

Bolde


De kære små ønskede sig nogle hæklede bolde
De er nemme at lave i alle størrelser


Jeg har brugt bomuldsgarn  8/4
Hæklenål nr 3
Og
Fiberfyld

Start med 6 fm i magisk ring (6)
2 fm i hver maske (12)
1 fm, 2 fm i næste maske (18)
2 fm, fm i næste maske (24)
3 fm, 2 fm i næste maske  (30)
4 fm, 2 fm i næste maske (36)
5 fm,  2 fm i næste maske  (42)
6 fm, 2 fm i næste maske  (48)

Nu skal der hækles 6 omgange med en fm i hver maske 

(Hvis du vil have en større bold, fortsætter du med udtagningerne.
Det antal masker der er mellem udtagningerne, 
Passer ca med det antal omgange der skal hækles, med en fm i hver maske)

Nu skal der tages ind

6 fm, 2 fm sammen (42)
5 fm, 2 fm sammen  (36)
4 fm,  2 fm sammen (30)
3 fm, 2 fm sammen  (24)
2 fm,  2 fm sammen  (18)
Kom fyld i
1 fm,  2 fm sammen  (12)
2 fm,  2 fm sammen  (6)

Hæft

God fornøjelse

tirsdag den 24. april 2018

Tunesisk sjal


Mit første større projekt i tunesisk hækling er blevet færdigt.
Det blev et sjal, hvor jeg fik øvet både udtagning og indtagning


Jeg fik også øvet at lave en pæn lige kant
Og prøvede at samle masker op på tværs 
Og farveskift i trekantsmønster 


Jeg har brugt noget lækkert blødt garn
alpaca og cashmere 


Rundt i kanten har jeg hæklet en picot kant
Der er ikke nogen opskrift.
Sjalet er et resultat af at jeg ville prøve indtagning og udtagning i tunesisk hækling
Da jeg startede med at slå masker op, vidste jeg ikke hvad det færdige resultat skulle blive.
Men jeg er sikker på at sjalet  nok skal blive brugt flittigt, selvom der er plads til forbedringer


Tak fordi du læste med

tirsdag den 10. april 2018

Gammelt fik nyt look


Så har jeg været i gang med penslen igen 
Denne gang er det den gamle skammel som jeg har købt hos Bulle`s lopperier på Facebook, der har fået en gang kalkmaling


Britta fra kalkmaling.dk har været fantastisk til at undervise i forskellige teknikker
Først fik den en tur med farven jordbrun
Derefter fik den nogle enkelte strøg med farven bark 


Det sidste lag maling er farven skumsprøjt

Kanterne er slebet med sandpapir 
Og der er brugt lidt brun voks hist og her for at få det slidte look frem


Til slut har hele skamlen fået en gang klar voks


På toppen af skamlen har kronen, et par gamle handsker og nogle gamle lommetørklæderfået en plads
Kronen kan du finde opskriften på her


Tændstik fåret som står ved lysene kan du se hvordan du selv kan lave her

Nu står skamlen fint og pynter i stuen


Ønsker dig en dejlig dag
Tak fordi du læste med

lørdag den 31. marts 2018

Kalkmaling's kursus


Jeg elsker at skabe forandring med maling og har fundet ud af at kalkmaling kan noget helt specielt,  ikke kun på de gamle møbler af træ. Det kan også bruges på  alle mulige andre materialer.
Tidligere har jeg købt kalkmaling på nettet, men savnede noget inspiration til nogle teknikker
Så var det at jeg opdagede kalkmaling.dk som ikke ligger langt fra hvor jeg bor.
Egentlig er det en netbutik, men man kan også bestille og hente selv.
Jeg kørte op for at købe noget maling og fik lov til at se deres show room.
Det var fantastisk hvad Britta havde fremtryllet med deres kalkmaling.


Og her inden påske holdt hun et kursus. Det var helt sikkert, jeg skulle med og lære nogle teknikker
På billedet kan i se nogle af alle de farver de forhandler.
Busten er malet først med brun, så med grøn og decor kobber. Der er også brugt vandforstøver i processen. 
Til slut har den fået sort voks.
Tidligere ville jeg ikke drømme om at bruge sort voks. Troede det ville blive for voldsomt. 
Men nej, det gav noget helt specielt og skal helt sikkert prøves igen.


Denne metal dåse har fået en lyseblå maling, derefter lidt hvid med en svamp og løs hånd.
Til slut har den fået hvid voks.
Og nu bliver den brugt til opvaske tapes i køkkenet


Ler krukkerne fik en gang blå maling og derefter hvid voks


Æggene og glaslysestagerne er lavet på samme måde som busten
Kalkmaling.dk har en Facebook side, hvor Britta viser hvordan hun gør

Madonnaen af gips har fået 3 forskellige hvide kalkmalinger og både hvid og brun voks.

Tak fordi du kikkede med


tirsdag den 27. marts 2018

Baby tæppe


En stor oldemor firkant hæklet i det blødeste cashmere 
Blev til et baby tæppe


Inspirationen til tæppet har jeg fået fra bogen
Lækre lækkerier til mor & barn
Af Annette Dypping Hindse-Nielsen

Babytæppet kan laves i det garn man ønsker.
Jeg havde noget lækkert cashmere liggende som jeg valgte at bruge.
Men både bomuldsgarn og uld kan sagtens anvendes

Jeg  afsluttede  tæppet med nogle omgange stangmasker
Og derefter en blondekant


God fornøjelse