Trekanter kan laves og bruges til mange ting.
De kan hækles i forskellige mønstre og masker
Dem jeg har hæklet i dag er nemme og simple.
Og alligevel giver de et godt udtryk.
Jeg har hæklet de her trekanter i fastmasker.
Den lille trekant har jeg lavet på følgende måde:
Jeg er startet med at lave 2 lm
Derefter 2 fm i anden maske fra nålen, vend med 1 lm (2)
1 fm, 2 fm i sidste maske, vend med 1 lm (3)
2 fm. 2 fm i sidste maske (4)
Fortsæt med at øge med 1 maske på hver række.
Når den ønskede størrelse er nået, har jeg lavet en kant af km op af siderne.
Den aflange trekant har jeg lavet på følgende måde:
Jeg er startet på samme måde som ved den lille trekant.
2 lm
2 fm i anden maske fra nålen, vend med 1 lm (2)
1 fm, 2 fm i sidste maske, vend med 1 lm (3)
2 fm, 2 fm i sidste maske, vend med 1 lm (4)
▪Herefter har jeg lavet 2 rækker uden udtagninger
Og en række med 2 fm i første og sidste maske▪ (6)
Gentag fra ▪ til ▪til den ønskede størrelse er nået.
Jeg er stoppet med udtagningerne når jeg havde 16 masker på en række.
Men prøv at eksperimentere både med størrelse og masker.
Prøv at lave nogle med f.eks. stangmasker eller boblemønster.
Jeg har brugt nogle trekanter til juletræer
Og til en flagranke
Men trekanterne kan også bruges til andre ting, prøv at hækle nogle trekanter sammen til en pude eller et tæppe. Eller prøv at lave nogle patchwork mønstre
God fornøjelse